Hvilken betalingsløsning skal du vælge til din virksomhed?

Hvis din virksomhed lever af at sælge produkter til helt normale forbrugere, er betaling et vigtigt element i din dagligdag. Her skal betaling være nemt og enkelt for dine kunder, så det aldrig bliver et problem at handle med din virksomhed.

Der findes imidlertid mange forskellige betalingsløsninger, du som virksomhed kan vælge imellem. Der er fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, men det kan være svært at overskue, hvilken betalingsløsning, der egner sig bedst til netop din virksomhed.

De forskellige betalingsløsninger

Det kan ofte være en god idé at tilbyde så mange betalingsløsninger som muligt på din webshop eller i din forretning, så alle kunder har en chance for at være med. Her får du et overblik over nogle af de forskellige muligheder du har, så du kan vurdere, hvilke betalingsløsninger du gerne vil tilbyde:

  • Apple Pay: denne betalingsform hører til de nyere af slagsen, og den giver dine kunder mulighed for at betale for dine varer direkte fra deres iPhone

  • Visa: Visa er den mest udbredte betalingsløsning på global plan, og ved at tilbyde denne løsning har kunder fra hele verden således mulighed for at handle hos dig

  • Mastercard: denne betalingsløsning er et andet populært valg på globalt plan, og Mastercard kan således benyttes i hele 167 forskellige valutaer

  • Dankort: den mest udbredte betalingsform i Danmark, som ofte er slået sammen med et Visa kort

  • MobilePay: Et populært valg blandt danske forbrugere, hvor MobilePay står for hele 50 % af alle online transaktioner

  • ViaBill: En anderledes betalingsform, som giver dine kunder mulighed for at dele prisen op i mindre rater, så der kan betales et mindre beløb hver måned

Det er vigtigt, at du får valgt de rette betalingsløsninger, som passer til netop dine kunder, så betaling aldrig bliver noget, der afholder kunder fra at handle i din butik.