Mangler du inspiration til firmagaver?

Mange virksomheder benytter sig af firmagaver i forskellige henseender. Det kan være i forbindelse med en medarbejders jubilæum, en fødselsdag eller måske julegaver til hele medarbejderstaben. Hvad end anledningen måtte være, så er der mange gode grunde til at give firmagaver til dine medarbejdere. Det kan nemlig booste arbejdsmoralen, idet gaverne viser omtanke for deres arbejdsindsats og jeres kollegaskab. Man kan fejre hinanden og dermed også styrke det sociale bånd på arbejdspladsen. Hvis du mangler lidt idéer til firmagaver til dine medarbejdere, så læs videre her.

Hvad er anledningen?

Først og fremmest er det en god idé at tage gavens anledning i betragtning. Det kan nemlig have betydning for typen af gave. Hvis det er en fødselsdagsgave eller jubilæumsgave til en enkelt medarbejder, kan man med fordel vælge noget personligt, som er oplagt til den pågældende person. Det kunne altså være noget, som du ved vedkommende mangler eller blot ville få stor glæde af, såsom for eksempel en Laptop holder. Hvis det derimod er en julegave til alle medarbejderne, kan du overveje noget, som er mere generelt, og som falder i de flestes smag. Det kunne være en flaske vin, en gavekurv med forskellige lækkerier eller noget helt tredje.

Hvad er budgettet?

En anden vigtig faktor, du bør have i dine overvejelser, er budgettet for gaveindkøbet. Dette er afgørende for hvilken firmagave, du kan købe. De fleste virksomheder har et regelsæt i forhold til beløbsgrænsen for firmagaver, så det er en god idé at få dette på plads, inden du går på gavejagt. Det kan være der er forskel på budgettet for eksempelvist 25-års jubilarer og gaver til runde fødselsdage. Måske køber I også gaver til nybagte forældre, eller til deltidsmedarbejdere der færdiggør en uddannelse. Der kan være mange grunde til at købe en firmagave, og der er højst sandsynligt er budget afsat til den specifikke anledning.